Billeder siger alt

De grimme billeder af verden

Et billede kan sige mere end tusind ord, og der bliver hver dag taget mange billeder, som viser de sande følelser og den sande natur for mennesker. Det er desværre ofte billeder, som er grufulde og beskriver de mange kranke skæbner, der er over hele verden, men det er også stærke billeder, som vi alle husker.

Det er ikke uden grund, at de bedste pressefotos i nyere tid som regel er billeder af konflikter. Her er alt på spil, både følelser og smerte og krig.

Det bringer konflikterne så meget tættere på, end noget andet kan, og det er bare med til at vise, at billeder er et meget stærkt medie. Det er verden på godt og ondt, og det kan være svært at sidde og have det godt i vores lille smørhul, når de stærke billeder går jorden rundt og viser grusomhederne midt i den bedste sendetid.

Men heldigvis er der fotografer og også civile, der tager billeder og sikrer, de kommer ud til en større gruppe af mennesker, så alle får mulighed for at se, hvad der sker, og så alle kan tage stilling. Uden dem var beretninger fra verdens brandpunkter ikke det samme, og også her har billeder og film ændret på den måde, nyheder bliver set på.

Det er billeder af mennesker fra hele verden. Billeder af nød, sult og elendighed, men også billeder med håb og glæde. Det er udtryk for ægte følelser, noget der ikke kan gengives af selv den bedste skuespiller eller i den bedste film, og det kravler ind under huden og bliver siddende til evig tid. Det skaber også nysgerrighed for at vide mere om deres skæbner. Men måske får vi aldrig svar.

ashe