Vores Fine Art Prints er de billeder, som betyder noget helt specielt for os, og der ligger ofte mange timer, mange mislykkede fototure og mange følelser i et billede, som kommer igennem nåleøjet og ender som et Fine Art Print.
Det er derfor vigtigt for os, at alle billeder, vi sender ud af huset er af allerhøjeste kvalitet, og vi er derfor selv med i hele processen.
Vores Fine Art Prints bliver printet i vores eget lab i allerhøjeste kvalitet på Canon Pearl Paper for at opnå det bedst mulige resultat. Vi inspicerer personligt alle prints, før de bliver leveret til Lyrums Rammeri, som er kendt for en kompromisløs kvalitet. Her bliver fotografierne monteret i håndlavede rammer med hvid passet partout, som fotografen signerer. Glasset bliver monteret og det færdige billede pakkes.
Her kan du købe billeder af Fotograferne Morten Hilmer, Søren Koch og Jesper Tønning.