Elsker du at hive kameraet frem og tage billeder, uanset hvor du befinder dig? Hvis du gør, så kan det være, du bør overveje, om det blot er en hobby, eller om karrierevejen bør præges af genren. Men er det svært at blive fotograf? Hvad kræver det, og er det i det hele taget muligt at udskære sit eget klientel, som branchen ser ud i dag? Det ser vi nærmere på, så du kan lære lidt mere om det at tjene på fotografi.
Find frem til egen stilart og niche
I et mættet marked som dette gør du klogt i at skabe din egen stil. Du vil med al sandsynlighed have nemmere ved at finde de første par kunder, hvis du skiller dig ud fra mængden. Tænker du at sælge lagerbilleder, så skal du også være indforstået med, at det er svært at tjene til dagen og vejen uden et større bagkatalog. Så tænk på, hvilken form for fotografi du elsker, og hvor du mener, at netop dine tjenester vil være eftertragtede. Du kan tage billeder til alt fra koncerter og bryllupper samt i anden virksomhedsregi. Undersøg først og fremmest hvilke underkategorier, der passer din erfaring, men også hvilke der har størst potentiale.
Selvstændig for første gang
Har du aldrig før prøvet at være selvstændig, så frygt ej, hvis du møder modstand. Der er nemlig meget at tage hånd om, og følelserne er ganske naturlige. Til gengæld er det smaddersjovt, når der kommer gang i biksen! Kunderelationer bør være af høj prioritet hos dig. Tilbagevendende forretning og gode cases er nemlig med til at sikre den løbende stabilitet. Følg gerne op på, hvordan CRM sikrer gode kundeoplevelser, og hvorfor det er vigtigt at have orden i materialehåndteringen. Støder du nogensinde på udfordringer med rapportering, SKAT og lignende, er det ikke svært at finde fyldestgørende ressourcer. Sådanne sager virker uoverskuelige, men inden længe er det ren rutine!