Billeder siger alt

Sådan tager du fantastiske billeder af børn

Som fotograf kommer du sikkert til at tage billeder af børn før eller senere i dit liv. Det kan være dine egne børn, eller i professionelt regi. Uanset hvad er der en række tips og tricks, som du kan følge til at tage de bedst mulige billeder af børn. Brug disse gode råd til at få glimrende billeder til at hænge op på væggen.

Fang særlige øjeblikke med “sniger tricket”

De bedste billeder, er fotografier som fanger et særligt øjeblik. Når børnene er ældre, får du ofte de bedste fotos, når barnet ikke ved at der bliver taget et foto. På den måde undgår du kunstige smil, eller at personen i fokus undviger kameraet.

Du skal have fat i din telefon og høretelefoner med ledning i. Når du har høretelefonerne i ørerne, virker det som om at du har gang i noget helt andet, og dermed forstyrrer du ikke børnene. Her kan du med fordel udnytte volumen-knappen på ledningen til at tage billeder med kameraet. Med dette snigertrick er det langt fra åbenlyst at du tager et billede, og det kan føre til fantastiske billeder til at hænge op på væggen i super fine rammer.

Brug simple tricks til at få smilet frem

Hvis du ikke kan få barnet til at smile, hjælper det ikke med at sige “kom nu, smil lige.” I stedet kan du bruge simple trick til at få smilet frem som fx ved at kilde barnet. Vær dog forsigtig med denne teknik, og respekter barnets ønsker. Hvis de ikke har lyst til at blive kildet, er det bedre at finde på en anden ide.

Brug humor med børnene

Børn kan generelt nyde enorm gavn af humor. Brug derfor din humoristiske sans, når du tager billeder af børn. Du kan for eksempel sige til dem at de ikke må smile, mens du har et smil på læben. Hvis de smiler, kan du gøre et “problem” ud af det ved brug af humor, og få smilene frem.

Gå hurtigt i gang og vær effektiv

Hvis der er tale om fotosessioner, handler det om at komme hurtigt i gang med fotografering. Statistik viser at børn på fem-seks år maksimalt kan koncentrere sig i 4-6 minutter, når der er tale om en aktivitet, som de ikke selv har valgt. Generelt kan børn sjældent bevare opmærksomheden længe, og typisk vil fotografen få de bedste billeder i løbet af det første kvarter af fotosessionen.

Gem det sjove til sidst

Forbundet med førnævnte punkt, er det også en god ide at gemme de sjove aktiviteter til enden af sessionen. Der er aktiviteter som fx forsigtigt og kontrolleret at kaste barnet op i luften, som stort set altid vil bringe smilet frem på læberne. Gem de aktiviteter til når det kniber med opmærksomheden.

ashe