Der bliver taget mange billeder, men få af dem brænder sig ind på vores nethinder og bliver der for evigt. Dem, der gør, bliver til gengæld siddende for altid. I 1989 stiller en ung mand sig foran en række af kampvogne på den Himmelske Freds Plads. Det er en fredelig mand, der har deltaget i tilsvarende fredelige protester, og vi husker ham alle sammen. Men vi ved ikke, hvem han var. Han er blevet det ikoniske symbol på det fredelige oprør, og det er et af de stærkeste billeder i verden.
Eller i 1972, hvor grædende og skrigende børn under Vietnamkrigen skabte overskrifter over hele verden. Den ene helt uden tøj på, men angsten og smerten i deres øjne nåede ud til alle afkroge af verden og viste, hvilke omkostninger krig har for lokale.
Paddehatteskyen fra bombningen af Nagasaki har de fleste også set. For mange et symbol på den totale ødelæggelse, for andre et symbol på atomalderen, og at våben som disse sikrede USA sejren i sidste ende.
Den gang tog det tid, før billederne ramte os alle sammen, nu rammer de alle store medier og de sociale med, næsten det sekund, billedet er taget.